Lokalbestyrelsen
Kontakt: 52 73 43 72 eller kontakt@la-roskilde.dk
Hans Petter Dalen
Formand
Martin Behrendt Bøtkjær
Næstformand
Selvstændig tømrer, Gevninge
Gift, far til 5
Medlem af LA siden 2012
Lars Tonø
Kasserer
Født 1976, lars@tonoe.dk, Roskilde by
Lars er født og opvokset i Roskilde og har været aktivt medlem af Liberal Alliance siden 2014, hvor han i øvrigt fungerer som kasserer.
Til dagligt er Lars direktør i en international virksomhed inden for uddannelsessektoren.
Lars har stort fokus på fastholdelse af Roskilde som en attraktiv kommune for borgerne, og med en erhvervspolitik, der tiltrækker arbejdspladser. Roskilde Kommune skal gå forrest og skabe gode skoler, lavere skattetryk, mindre tung bureaukrati og en værdig ældrepleje. Lars’s mantra er ”kommunen er til for borgeren, og ikke omvendt”.
Repræsenterer i øvrigt Roskilde Kommune i VUC Roskilde og bestyrelse siden KV17.
Daniel Anthony Elmann
LAU formand
Født 2001, roskilde@laungdom.dk, Himmelev
Daniel er lokalformand for Liberal Alliances Ungdom Roskilde.
I øjeblikket afholder Daniel sit andet sabbatår, hvor han arbejder fuldtid på McDonald's. Hertil benytter han meget af sin fritid på at skabe et fællesskab for unge mennesker, som har liberale budskaber og mener, der skal mere frihed på dagsordenen - både økonomisk og værdipolitisk.
Daniel mener, det er essentielt for vores samfund, at vi kigger på, hvordan vi kan nedbringe bureaukratiet i det offentlige, skabe en sundere økonomi for vores virksomheder og borgerne i form af skat - samt fortælle folk om hvordan man selv kan skabe succes, uden staten skal komme med en hjælpende hånd.
David Riebau
Født 1986, david@riebau.dk, Gundsømagle
David bor i Gundsømagle med sin kone og sine to børn på 6 og 8 år.
Han blev uddannet elektriker i 2009. I perioden 2017-2022 arbejdede han som operativ leder i elevatorbranchen, men arbejder i dag som elevatortekniker i en international virksomhed.
Hans politiske karriere startede i fagbevægelsen, hvor han som lærling og nyudlært svend både har været frivillig og ansat som konsulent i sekretariatet for uddannelse, teknologi og ungdom.
Davids hovedfokus ligger i det sociale og i velfærden, hvor han ønsker at arbejde for mere personlig frihed til borgerne og mere handlerum i de offentlige institutioner. Mindre bureaukrati og mere fokus på borgeren. Bedre mulighed for private alternativer.
Georgia Brask
Født 1994, georgia@la-roskilde.dk, Roskilde
Georgia er forfatter og kunstner. Hendes interesse for politik startede i teenageårene, og siden har hun deltaget mere eller mindre aktivt i at værne om de samfundsværdier, der for hende giver mening. Hun er glad for iværksætteri, initiativ, idéer og flid, samt at gøre en forskel i verden.
Georgia har været i kontakt med det danske psykiatriske system og har stor respekt og ros for de mennesker, der passer på de mest udsatte i samfundet - hvorfor hun mener, psykiatrien skal prioriteres politisk.
Georgia har boet i Roskilde siden 2005 og er rigtig glad for domkirkebyen, hvori hun har fået en god og tryg opvækst. Efter ti år i udlandet forstår hun også vigtigheden af at være åben over for andre kulturer og måder at gøre tingene på.
Georgia er LA Roskilde & Lejres webmaster.
Henning Lysdal
Født 1971, henning@la-roskilde.dk, Hyrdehøj
Henning er ingeniør og har erfaring både fra ledelsen af store internationale virksomheder og som iværksætter i Danmark. Han er aktiv i politik, fordi han føler, det er en pligt at gøre noget ved den ødelæggende retning, der er sat for vores land. Han er dog mest aktiv i baglandet og er ikke selv kandidat til et politisk embede.
Malene Køppen Sørensen
Tobias Hjort Mosegaard
Født 1998, tobiashjort98@gmail.com, Trekroner
Tobias Hjort er opvokset og bor i Roskilde. Han er nyuddannet Markedsføringsøkonom og har erfaringer med sig fra webdesign, planlægning og salg.