Politik i Lejre

Liberal Alliances Mission i Lejre Kommune

For uddybning, spørgsmål og debat kontakt spidskandidat Joachim Riis.

Vi ønsker at anerkende og ikke mindst respektere Lejre Kommunes kompetencer, muligheder og værdier. ´Vores Sted´ er en unik landkommune med afsæt i natur, tryghed og fællesskab. Dette skal vi fortsat dyrke og værne om.

Vi mener, at borgerlig frihed og ansvar (individuelt som fælles) er vejen frem. Vi ønsker mere selvstændighed, frit valg, politisk gennemsigtighed og ikke mindst anerkendelse af den individuelle borger i Lejre Kommune.

Lejre Kommune skal være blandt de 10 billigste kommuner at bo i. Det er altafgørende for os at det ikke bliver dyrere at være borger.

Liberal Alliances Vision for Lejre Kommune: At gøre Vores Sted til et Bedre Sted.

Værdier

Lokalpolitik for Lejre Kommune

Klik på et emneområde for at udvide

Liberal Alliance i Lejre Kommune ønsker en økonomisk politik, der sætter borgerens frihed og ansvarlig anvendelse af skattekroner i centrum. Kommunen har en høj kassebeholdning og har gentagne gange opkrævet mere end nødvendigt uden at bruge pengene effektivt. Der peges på uhensigtsmæssig låneoptagelse, lavt afkast fra kapitalforvaltning og en manglende vilje til at gennemføre skattenedsættelser – selv når staten dækker størstedelen af tabet. I stedet foreslår partiet en strategi med klare økonomiske principper, hvor pengene kommer borgerne til gode.

Vigtigste punkter:

  • Fastlægge et realistisk maksimum for kassebeholdningen (fx 150–175 mio. kr.).
  • Overopkrævede midler skal føres tilbage til borgerne eller investeres i velfærd.
  • Ansøg igen om statsdækket skattenedsættelse, når muligt.
  • Låneoptag skal vurderes økonomisk samlet (inkl. alle omkostninger og alternativer).
  • Kapitalforvaltning skal dokumentere positivt afkast efter omkostninger.
  • Skatteprocenten skal vurderes og justeres årligt ud fra råderummet.
  • Aktiv brug af selvbudgettering, når det giver en økonomisk fordel.

De ældre i Lejre skal mødes med respekt, valgfrihed og faglig omsorg uanset hvem der er og hvor de bor. Vi vil gøre op med minuttyranni og systemtænkning – og give både ældre og medarbejdere mere frihed.

Vigtigste punkter:

  • Frit valg i ældreplejen – borgerne vælger selv, kommunen betaler.
  • Flere plejemodeller – private aktører, friplejehjem og seniorbofællesskaber.
  • Mindre bureaukrati – mere tid til nærvær og faglighed.
  • Hvalsø plejehjem som forbillede – drevet af OK-Fonden, en værdipartner med gennemsigtighed og kvalitet.
  • Pleje med respekt og omsorg for den ældre
  • Styrket sundhedstilbud – også gennem private og frivillige 

Vi vil sikre, at Lejres ældre får en pleje, de kan være trygge ved – og stolte af. I Lejre skal det ikke være kommunen, der bestemmer, hvordan man bliver gammel. Det skal være borgeren. Og kommunen skal sikre rammerne – ikke stå i vejen for valget.

 

Sundhed i Lejre skal være borgernær, fleksibel og forankret i hverdagslivet. Fokus er på tidlig indsats, forebyggelse og brug af teknologi uden at detailstyre borgerne. Sundhedsklynger skal tilpasses Lejres unikke forhold og ikke føre til centralisering. Teknologi skal støtte sundhed, men aldrig erstatte menneskelige relationer. Borgerne skal have frihed og ansvar for deres eget sundhedsvæsen.

Vigtigste punkter:

  • Borgernær sundhed: Sundhed skal være tættere på borgerne, ikke centraliseret eller administrativt tungt.
  • Tidlig indsats: Fokus på forebyggelse og tidlig opsporing af sygdomme og mistrivsel, især for udsatte grupper og ældre.
  • Sundhedsklynger: Sundhedsklynger skal tilpasses Lejres unikke forhold og må ikke føre til centralisering.
  • Brug af teknologi: Teknologi som videokonsultationer og egenmonitorering skal bruges til at støtte sundhed, ikke erstatte menneskelige relationer.
  • Bureaukrati: Fjern mindst tre bureaukratiske barrierer for privat sundhedspraksis for at fremme valgmuligheder for borgerne.
  • Tilskud til private sundhedsydelser: Indfør tilskud til udvalgte private sundhedsydelser for at øge valgfriheden.
  • Frihed og ansvar: Borgerne skal have frihed til at vælge sundhedsbehandling og tage ansvar for deres egen sundhed. Kommunens rolle er at støtte med viden og nærhed

Lejre Kommune ønsker at styrke det frivillige kultur- og fritidsliv ved at støtte borgerne, der allerede skaber liv i lokalområderne, i stedet for at styre og regulere. Kommunens rolle skal være at forenkle og bakke op om foreninger og frivillige, så de kan bruge mere tid på aktiviteterne og mindre på bureaukrati. Der skal skabes bedre rammer for fællesskaber, støtte til lokale initiativer og sikres adgang til faciliteter for alle.

Kulturen i Lejre skal udvikles nedefra med fokus på mangfoldighed, folkelighed og fællesskab.

Vigtigste Punkter:

  • Forenkling af støtte: Mindre bureaukrati og enkle vilkår for foreninger og frivillige aktiviteter.
  • Støtte til lokale fællesskaber: Anerkendelse af ildsjæle og det frivillige foreningsliv.
  • Fleksible faciliteter: Flere lokale partnerskaber om drift af kulturhuse, haller og mødelokaler.
  • Mikrostøtte til nye initiativer: Støtte til nye og eksperimenterende kulturtiltag.
  • Kultur for alle: Kultur og fritid skal være tilgængelige for alle – også udendørs og folkelige arrangementer.
  • Støtte til unge fællesskaber: Fokus på at skabe flere initiativer og aktiviteter for unge, også i de mindre byer, og bedre transportmuligheder til aktiviteterne.

Liberal Alliance ønsker at skabe en tryg, fri og inkluderende opvækst for børnene i Lejre Kommune, fra dagtilbud til skole. Fokus er på lokalt forankrede institutioner og skoler, frihed til forældre at vælge, og tillid til fagprofessionelle. Skoler og dagtilbud skal have frihed til at arbejde med børns trivsel og udvikling, samtidig med at kvaliteten opretholdes. Inklusion og valgfrihed er centrale elementer, og vi ønsker at støtte både private og kommunale tilbud, så alle børn får den bedst mulige start på livet.

Vigtigste punkter:

  • Lokal forankring: Bevar og styrk lokale institutioner og skoler med frihed til ledere til at forme hverdagen.
  • Valgfrihed: Støtte frit valg mellem kommunale, private og selvejende tilbud, og etablere friskole i Lejre.
  • Inklusion: Fokus på at inkludere alle børn i folkeskolen og støtte Lejres skolevision
  • Frisættelse af personale: Giv pædagoger og lærere mere frihed til at fokusere på trivsel og læring.
  • Frit valg: Indføre ‘pengene følger barnet’-model.
  • Ledelse: Skolebestyrelser ansætter ledere og ledere ansætter personale.
  • Relationer: Styrke fritids- og foreningsliv med nye partnerskaber og øget frihed.

Liberal Alliances socialpolitik i Lejre Kommune bygger på respekt, frihed og tillid. Det handler om at hjælpe mennesker tidligt og individuelt, med fokus på deres muligheder frem for systemets begrænsninger.

Hjælpen skal være fleksibel, relationel og forankret i både faglighed og samarbejde med civilsamfundet – ikke styret af bureaukrati og kontrol.

Vigtigste punkter:

  • Tidlig indsats
    – Opspor problemer tidligt og samarbejd på tværs af områder.
  • Frihed til faglighed
    – Mindre bureaukrati, mere tillid og faste relationer.
  • Fleksibel hjælp
    – Tilpas indsatsen til den enkelte, ikke systemet.
  • Civilsamfund som partner
    – Involver foreninger, kirker og frivillige i løsningerne. Fokus på det levede liv.
  • Mål: Løfte, ikke parkere
    – Fokus på muligheder, ikke begrænsninger

Liberal Alliance i Lejre har siden 2024 arbejdet for en mere fri og menneskelig beskæftigelsesindsats, hvor borgerne mødes med tillid frem for kontrol. Erfaringer og idéer herfra har bidraget til den nationale beskæftigelsesreform (april 2025), hvor LA’s tilgang nu afspejles i centrale elementer som mindre bureaukrati, digital frihed og et opgør med kontrolparadigmet. Målet er en jobindsats, der tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og giver fleksible løsninger – særligt for borgere langt fra arbejdsmarkedet.

Vigtigste punkter:

  • 1. Fra kontrol til tillid:
    – Borgere mødes som jobparate og ressourcestærke, ikke som klienter i mistillid.
  • 2. Mindre bureaukrati:
    – Mål om markant reduktion i regler og dokumentation (fra 30.000 til under 5.000 sider).
    – Forenklede samtaleforløb og større digital frihed.
  • 3. Individuelle løsninger:
    – Fleksible og målrettede forløb, især for langtidsledige.
    – Fokus på borgerens potentiale frem for “one-size-fits-all”.
  • 4. Samarbejde med civilsamfundet:
    – Inkludér frivillige, foreninger og virksomheder i beskæftigelsesindsatsen.
  • 5. Lokal handlekraft i Lejre:
    – Tidlig og intensiv samtaleindsats.
    – Reelt partnerskab med lokale virksomheder.
    – Mere frihed til jobcentermedarbejderne

Liberal Alliance ønsker en mobilitetspolitik i Lejre Kommune, der skaber reel frihed for borgerne – med fleksible, lokale løsninger frem for central detailstyring. Bilen er en vigtig del af hverdagen i en landkommune, men både bløde trafikanter og grøn transport skal prioriteres med fornuft og uden symbolpolitik. Lejre skal ikke være en transitkorridor, men en kommune med løsninger, der skaber lokal værdi, bedre fremkommelighed og tryghed i trafikken. Mobilitet skal understøtte deltagelse i fællesskaber, adgang til job og et frit hverdagsliv.

Vigtigste punkter:

  • Lokale løsninger frem for storbylogik
  • Fleksibel mobilitet: Delebiler, bestillingsbusser og samkørsel
  • Mere lokal frihed – mindre central styring
  • Bedre trafiksikkerhed og cykelstier
  • Konkrete cykelstiprojekter: Vintappervej, Krabbesholmvej, Munkholmvej
  • Grøn transport uden symbolpolitik
  • Nej til Kattegatforbindelse gennem Lejre
  • Analyser ny motorvejsforbindelse Ringsted–Roskilde
  • Mobilitet som hverdagsfrihed: Job, fællesskab, skole og fritid

Liberal Alliance ønsker en kommuneplan, der tager udgangspunkt i borgernes frihed frem for central detailstyring. Vi siger nej til tvungen fortætning og små grunde som standard og ja til boligområder med variation, kvalitet og respekt for lokal identitet. Lejres styrke ligger i muligheden for plads, natur og livskvalitet – det skal vi bygge videre på, ikke bygge væk.

Vigtigste punkter:

  • Nej til primært små grunde (200-300 m²) og krav om byggeri i to etager
  • Marked og borgernes ønsker skal styre boligtypologi – ikke ideologi
  • 700 m² giver plads til familieliv, biodiversitet og fællesskab
  • Overfortætning skaber uro, ikke bæredygtighed
  • Lokal arkitektur og landsbykarakter skal bevares
  • Fjern tvang og planøkonomiske formuleringer fra Kommuneplan 2025
  • Begræns byggeri i nye områder til 1,5 etage – med mulighed for undtagelser

Liberal Alliance ser kunstig intelligens som en historisk mulighed for at effektivisere og gentænke den offentlige sektor – ikke for teknologiens skyld, men for borgernes frihed. Med målrettet brug af AI kan Lejre Kommune frigøre betydelige ressourcer og forbedre velfærden, samtidig med at bureaukratiet reduceres.

Der foreslås en konkret handlingsplan, der kombinerer teknologiske løsninger med etiske principper og medarbejderopkvalificering.

Vigtigste punkter:

  • AI og ny teknologi skal frigøre tid og ressourcer – ikke skabe mere kontrol
  • Lejre kan spare 55–73 mio. kr. årligt ved effektiv AI-udrulning
  • Potentialet skal realiseres gennem en konkret 4-års plan
  • Nedsæt AI-taskforce og igangsæt pilotprojekter nu
  • Prioritér områder med gentagelse, dokumentation og analyse
  • Opkvalificér medarbejdere og skab teknologiske partnerskaber
  • Brug gevinsterne til kernevelfærd, skattelettelser og bedre service
  • Teknologien skal være en hjælper – ikke en herre
  • Fokusér på tid til mennesker, ikke flere Excel-ark og registreringer

Liberal Alliance i Lejre Kommune vil skabe en grøn omstilling med realistiske løsninger, baseret på teknologi og smarte investeringer i markedsdrevne initiativer. Vi siger nej til symbolpolitik og naturødelæggelse og ja til effektive, bæredygtige løsninger, der både gavner klimaet globalt og beskytter Lejres unikke natur og livskvalitet.

Vigtigste punkter:

  • Globalt ansvar frem for lokal symbolpolitik.
  • Investering i elnet for at understøtte grønne løsninger som elbiler, varmepumper og solceller.
  • Fokus på solceller på tage og energifællesskaber, i stedet for store solcelleparker og vindmøller.
  • Varmepumper og biogas frem for ineffektiv fjernvarme.
  • Vi bakker op om små modulære atomreaktorer (SMR) som del af fremtidens VE-miks – når teknologien og staten er klar.
  • Beskyttelse af grundvand og reduktion af trafik- og maskinstøj.
  • Effektiv affaldshåndtering med digital sortering og grønne incitamenter.

Liberal Alliance i Lejre Kommune vil bringe demokratiet tættere på borgerne med større åbenhed, gennemsigtighed og ansvar. Vi ønsker at sikre borgerne reel indflydelse på beslutninger, der påvirker deres hverdag.

Vigtigste punkter:

Reelle beslutninger, ikke orientering

  • Flere beslutningssager og tydelig politisk ledelse.
  •  Klart skel mellem politisk ansvar og administrationens rolle.

Styrket borgerdialog og gennemsigtighed

  • Digitale platforme til borgerinddragelse og opfølgning.
  • Bedre adgang til data og beslutningsgrundlag.

Mere lokal inddragelse

  • Øget lokal medbestemmelse i planlægning og udvikling.
  • Lokale dialogfora og mulighed for lokalbudgetter.

Tillid og respekt

  • Direkte kommunikation mellem politikere og borgere.
  • Fokus på mod og ærlighed fremfor teknokratisk styring
Scroll to Top